Anvendelse
Hold din te varm med en smuk og ikke mindst funktionel tehætte.
Tehætten hjælper til at holde teen på den rette temperatur, så den ikke bliver kold inden servering. En tehætte er først og fremmest funktionel, men udover at holde teen varm kan tehætten også bruges som et dekorativt element i køkkenet. Ved at vælge en vidunderlig mønstret tehætte i en smuk farve kan du bringe liv og atmosfære i rummet og hygge til bordet, når du serverer te.
Tehætternes design
Tehætten er designet og udformet i en klassisk facon. Den har en lille strop foroven til at holde i, når man tager hætten af kanden.
Hvilke typer kander passer tehætterne til?
Tehætten passer til de fleste almindelige tekander, som kan rumme 1 liter. Den måler 27 cm i højden og 34 cm i bredden. Den er quiltet med pladevat, så den kan holde teen varm længe og stå af sig selv uden at falde sammen.
Vores udvalg af tehætter
Udvalget af forskellige tehætter er stort og du kan finde mange mønstre og farver at vælge imellem. Elsker du smukke mønstre, kan du boltre dig i vores store udvalg af smukke William Morris mønstre i originalt William Morris print fra Morris & co. Ønsker du have eller sommerhusstemning er vores småblomstrede eller stribede et oplagt valg. Er du mere til det diskrete og neddæmpede har vi et fint udvalg af ensfarvede støvede nuancer i lækker vasket hør.
De mønstrede tehætter er syet i fint vævede bomuldskvaliteter i 100 % bomuld af høj kvalitet. De ensfarvede tehætter er syet i i den lækreste Oeko-Tex® 100 certificerede hørkvalitet med en flot struktur. Alle tehætterne er quiltet med et pladevat og har et foer i 100 % bomuld. Alle tehætterne er fremstillet i EU.
Med det store udvalg af tehætter, er det nemt at finde præcis den tehætte der matcher den stil du har i dit køkken. Har du musselmalet fra Royal Copenhagen er Meadow i Dark blue eller William Morris Strawberry thief i Blue et godt match. Er du mere til farverigt keramik er William Morris Dorthea for eksempel et skønt valg.
Vask og pleje
Hvis tehætten går hen og bliver snavset, kan den enten vaskes i hånden eller ved 40 grader i maskinen på skåneprogram. Undlad tørretumbling. Tehætten holder sig bedst ved at lufttørre.